Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

torsdag den 26. juli 2018

Hjerte med blonde og en masse blomster.

Jeg fulgte Mette Janni i hendes maraton scrap i lørdags. Og bl.a. lavede hun et hjerte, som jeg ville afprøve.
Mit ser dog noget anderledes ud, men det er med fuld overlæg.
For at det ikke skal være løgn, er det faktisk nr. 2 hjerte jeg har lavet. Det første opdagede jeg (heldigvis) smittede af, da jeg var i gang med at sætte blomster på. Så jeg nåede at redde blomsterne ;-)

Selve hjertet er klippet ud af en stor tyk papkasse jeg havde stående. Det måler 35 x 27,5 cm.
Jeg har givet det to gange hvid gesso for at mætte pappet. Dernæst har jeg brugt stencil med roser og med stjerner, samt paste fra Ranger. Jeg kan ikke lige huske navnet.
Jeg har også givet gesso på bagsiden, dog kun en gang.
På et stykke har jeg givet rødt distress ink, og det var meningen at det skulle kunne ses, men jeg har nu valgt at dække alt det røde med blomster.

Blonden på halvdelen af hjertet har jeg måtte kæmpe en del med, for det blev ved med at slippe. Det er sat fast med 2 lag dobbeltklæbende power tape, samt lim under både tape og på en del af blonden.

Blomsterne er stemplet og sværtet med distress ink.

Die er fra Heartfelt Creation, Cherry Lynn og Marianne Design.
Stemplerne til blomsterne er fra Heartfelt Creation.






2 kommentarer: