Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

mandag den 3. december 2018

Et herrekort.

Mange mener at det er svært at lave herrekort, og ja, det kan være en udfordring, men jeg synes samtidig at det er sjovt, og dette her, skulle egentlig slet ikke have været til en mand, men det endte det med at blive ;-)


Kortbasen er 14,8 x 10,5 cm. i kvistkarton. Det skal stå op som et A. Derpå en matte, hvor jeg har brugt et stempelsæt fra Tim Holtz, som jeg har lånt for flere mdr. siden, men først fået afprøvet nu. (Og nu har jeg så selv bestilt det).
Matten har jeg så sværtet med Distress Oxide, efter at jeg har stemplet det, samt kanterne er revet lidt op og dem sværtede jeg med sort.
Oven på matten har jeg brugt bølgepap, som jeg også her har revet hele vejen rundt, og helt bevidst gjort det meget ujævn for at få det rå look jeg gerne ville have frem. Bølgepappet har jeg sværtet med VersaMark flere stedet, og jeg har både brugt sølv og sort embossingpulver, så jeg fik det præcist som jeg ønskede :D
Billedet jeg har sat på er fra Maja Design og under billedet har jeg sat både hængsler der er i sølvkarton og sorte gears. Jeg synes det manglede noget, og i stedet for at lave en sløjfe af båndet, har jeg lavet en lykke som går ind over billedet.

Det lille stempel kan jeg desværre ikke huske hvor er fra.
Die er fra Die Namic, Joy og Marianne Design.
Blomsterne er fra Prima.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar