Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

lørdag den 17. februar 2018

Just a note.

Det kører en udfordring/lodtrækning på Facebook lige nu, hvor vi skal lave noget i bestemte farver, og den ville jeg gerne være med i. Dog er det begrænset hvad jeg har af brunlige farver, så da Jytte havde indfarvet forskellige ting med kaffe, kom jeg selvfølgelig i tanke om netop den teknik. Havde dog aldrig prøvet den før, så der skulle lige et par forsøg til, da jeg tørrede det ved for svag varme. Men det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bruger den idé :D

Kortbasen er hvidt karton str. 13,5 x 13,5 cm. Derpå en matte med mønsterkarton og så igen et stykke mønsterkarton, hvor jeg har kradset kanterne op og efterfølgende sværtet dem. Næsten alle kanter er sværtet med let rosa Distress Ink.

Både det længste banner, tag og de store blomster er farvet med kaffe, der efterfølgende er tørret i ovnen. De store blomster er lavet af foamiran, og når de bliver tørret i oven, bliver de væsentlig mere stive. Jeg har med dem ikke rullet dem mellem fingrene, men valgt at lade ovnen bestemme hvordan de artede sig. 

Stemplet er fra et sæt fra Sue Wilson, og sløjfen var hvid, men jeg har farvet båndet til den med Distress Ink, så jeg fik den farve jeg ville have.
Det hele har faktisk været en ret sjov proces, og måske bliver jeg nu bedre til at bruge brune farver, for jeg har faktisk farvet en del karton ;-)



2 kommentarer: